Vores eventyr i ejendomsudvikling i Østrig

Vækkelsen

Vores store passion for at udvikle og sælge ejendomme i Østrigs fantastiske skiområder starter i 2006. Søren, vores udviklingsdirektør, er på skiferie og sidder i liften på vej op af bjerget i hovedliften Stubnerkogel, i Bad Gastein. Under turen op af de flotte østrigske alper, falder Søren i snak med en mand i liften. Det ene ord tager det andet og pludselig bliver han præsenteret for en mulighed, der skulle danne grundstenene for AlpenLiving. Manden i liften fortæller om en gammel ejendom han har til salg i byen og det fanger Sørens interesse.

Den første ejendom

Vores ejendomsudvikling i Bad Gastein og Østrig startede herfra med det første projekt Haus Johann. Et fantastisk østrigsk palæ fra 1887, der virkelig trængte til en kærlig hånd. Huset blev renoveret fra top til tå, både indvendig og udvendig. Et stykke af Bad Gasteins historie fra tider hvor konger og kejsere besøgte byen for fornøjelser, blev lavet om til 10 top moderne skilejligheder. Fra et gammelt palæ til 10 nyrenoverede ferielejligheder på et års tid.
Det næste skridt var at få lejlighederne solgt. At opfylde drømmen om et hus i alperne. Det tog omkring et år fra første solgte lejlighed til den sidste og 9 af køberne var fra Danmark. Den første gang er altid den sværeste og det må siges vi virkelig fik smag for at udvikle og sælge ferieejendomme i Østrig.

Udviklingen siden første projekt

Siden det første spadestik fra det første projekt har vi udviklet ejendomme i Bad Gastein, Bad Hofgastein, Wagrain, Alpendorf, samt nye projekter i gang i Katschberg og Fieberbrunn. Siden vi startede i Bad Gastein i 2006, har vi udviklet mere end 70 boliger i byen. I nabobyen Bad Hofgastein har vi udviklet 26 ejendomme. Herefter drog eventyret mod det højt elskede Wagrain, hvor vi udviklede et stort projekt lige ved Grafenbergliften på 13 chaleter og 24 lejligheder. Vi er i skrivende stund ved at opføre et stort aparthotel i Alpendorf med 36 lejligheder, 1 tilbage til salg top 105(link). Herudover er vi gået i gang med salget af et nyt projekt i det familievenlige Katschberg(link), hvor der kommer 19 lejligheder.